Nyheder  
Anmeldelser - SPOT 08 LIVE!  
Bands  
Foredrag/Debat  
Konferenciers  
Flashspot-finale  
Scenerne  
Fredag 10. maj  
Lørdag 11. maj  
Billetsalg  
Talk Spotting  
Andet  
Kontakt  
Tidligere Spot  
 
Kapacitetsproblemer på SPOT 08? 11. Maj, 2002
Der var overvældende interesse for at høre
svenske Kent på SPOT 08 lørdag aften.
Foto: Lene Ebbensgaard
 
I løbet af lørdag aftens koncerter i Musikhuset har det vist sig, at vores arrangement har budt på nogle problemer m.h.t. adgang til enkelte af vore koncerter på grund af den store publikums­interesse for SPOT Festivalen.

Dels ved Kents optræden på store scene, hvor et antal tilskuere gav udtrykhed for utilfredshed med, at de ikke kunne komme frem til scenen. Dels ved et par koncerter på Bagscenen, hvor publikum blev forhindret adgang på grund af tilstrømningen til Kents koncert.

Som arrangører er vi umiddelbart glade for den store interesse for hele arrangementet. Men vi er kede af de praktiske problemer og de ulemper disse har betydet for publikum og orkestre.

SPOT Festivalen har fem scener i Musikhuset, der tilsammen skal rumme publikum. Og SPOT Festivalen ER en 2-dages-begivenhed. Hvilket også bekræftes af, at publikum overvejende har købt 2-dages-billetter.

Festival-formen har i modsætning til enkeltkoncerter mange musikalske tilbud og muligheder til sit publikum, og vi er glade for, at langt den overvejende del af festivalens publikum har givet udtryk for, at det netop er de mange tilbud, de har prioriteret.

Den grundform vil vi fortsat arbejde ud fra.

Men vi er lydhøre overfor den konstruktive kritik, vi har modtaget, og vil gøre, hvad der er muligt for at optimere SPOT-festivalen for publikum og musikere. Både i forhold til scenestørrelser, tilskueradgang og orkesterniveau.

Gunnar K. Madsen
SPOT 08